Sådan opsætter du din egen mailserver
Det er muligt at opsætte din egen mailserver, således at alle mails fra Microbizz bliver sendt fra jeres egen mail. Det kræver at man har oplysninger såsom servernavn, mailadresse og kodeord, samt viden om hvilken port der skal benyttes.
For at slå denne funktionalitet til, skal du tilgå System modulets indstillinger hvor du herefter navigerer til "Mail server"
Start med at indtaste et host navn som er jeres servernavn.
Fortsæt derefter ved at tage stilling til følgende felter:
Mail name
- Indsæt jeres centrale mailadresse der skal benyttes til at udsende mails fra Microbizz.
Brugernavn
- Samme som ovenstående: Indsæt jeres centrale mailadresse der skal benyttes til at udsende mails fra Microbizz.
Kodeord
- Kodeordet til ovenstående mailadresse.
TLS
- Slå til såfremt i benytter TLS kryptering.
Port
- Benyt standard porten med udgangspunkt i hvilken mail protokol jeres mailserver benytter.
Sender
- Indsæt den mailadresse som i ønsker der skal vises som afsender i modtagerens indbakke
Næste trin
Når mailopsætningen er færdig og man trykker "Gem" så vil den bruger der har færdiggjort konfigurationen modtage en automatisk mail fra Microbizz som skal aktiveres.
Klik nederst på linket for at aktivere og komme i gang med at bruge jeres egen mailserver. Du har nu succesfuldt opsat din egen mailserver.